Skal du have brudepiger – eller brudeterner som de voksne af slagsen egentlig hedder – til dit bryllup? I Danmark er det ikke lige så udbredt som i for eksempel England eller USA at have brudeterner, der går med op ad gulvet. Gommen har sin forlover, så hvorfor ikke invitere søster eller veninder med også?

Fri til dine brudeterner
Beslut dig for hvem du vil have med og hvor mange brudeterner du vil have. Når du har taget den store beslutning, hvorfor så ikke gøre noget helt særligt ud af at spørge, om de vil være en del af din og din mands store dag?

Det bedste sted at finde inspiration til dit bryllup er på Pinterest. Vi har samlet de bedste ideer til, hvordan du frier til dine brudeterner. Der er rigtig mange fine måder at gøre det på, enten med små æsker med goodies eller en ballon med konfetti og en lille seddel indeni (det er vores yndlings). Klik på vores Pinterest opslagstavle herunder og find en masse skøn inspiration.

 

Hvilke forpligtelser har en brudepige egentlig?
Der er flere fantastiske ting ved at have brudeterner, for deres egentlige rolle er at hjælpe dig både op til og på den store dag.

De amerikanske brudeterner har en lang liste af opgaver og forpligtelser, som vi i Danmark ikke normalt lægger på brudepigernes eller ”the maid of honor’s” skuldre. Valg af bryllupskage, invitationer, servietter og lignende vælger de fleste brudepar at gøre sammen. Men hvis din tilkommende mand ikke kan lokkes med, så kan en brudepige være meget rar at have ved hånden til at hjælpe med at tage beslutninger.

De mere almindelige forpligtelser for en dansk brudeterne er at hjælpe med at vælge brudekjolen og tilbehøret, guide bruden i hvordan håret skal sættes og hjælpe med at finde frisør og make-up artist.

På selve dagen er det brudeternerne, der hjælper dig med at blive klar og sørger for, at du står helt skarpt hele dagen (retter på kjolen, tager med til fotografen, har vabelplaster i tasken, frisk makeup klar osv.). Det er ret handy at have en god brudeterne, for som brud er man helt overvældet af følelser, gaver, gæster og alle indtrykkende, så en “højre hånd” kan hurigt blive nødvendigt.

Hvis du vælger at have en brudepige vil det også være oplagt, at det er hende, der arrangerer din polterabend. Så tag en snak med hende om hvad du godt kunne tænke dig – og hvad du i hvertfald ikke har lyst til.

Gør noget særligt for dine brudeterner
Som tak for den store indsats, og fordi din brudeterne har sagt ja til at være en del af jeres store dag, så er det fint at gøre lidt ekstra for hende. En rigtig fin anledning til at sige tak er aftenen før brylluppet, hvor du kan invitere hende til at sove hos dig, så I kan blive klar sammen – det er samtidig også super hyggeligt.

Du kan også lave en lille goodiebag til hende med hendes yndligs chokolade, beautyprodukter eller noget tredje som du ved hun vil blive glad for.

Læs også vores liste med 10 ting du skal gøre aftenen inden dit bryllup