Læs seneste indlæg fra Malou, og se hvordan det går med bryllupsplanlægningen.

Malou skal giftes, og hun har inviteret os til at følge planlægningen af den store dag! Så har du en veninde, der skal giftes, så send hende denne vej for over de kommende måneder tager Malou os med på en guidet tur igennem bryllupsplanlægningens mange faser, lige fra at finde datoen, til valg af kjole og ikke mindst planlægningen af de sidste vigtige detaljer til den perfekte fest. Bliv inspireret, få gode råd og tag del i de mange erfaringer Malou gør sig, når hun kaster sig ud i at planlægge den store dag!

Det hænger ikke altid sammen – det har jeg fundet ud af siden sidst. Vi har cirka 4 forskellige to-do lister for tænk nu, hvis man glemmer noget. Lad mig opsummere hvad der er sket siden sidst:

Jeg er kommet i gang med træningen (det er hårdt men faktisk overraskende godt), vi har fundet en præst, der gerne vil med os ud i det fri til en vielse under åben himmel, nu har jeg fundet ud af det er for tidligt at søge om den der ægteskabserklæring eller hvad man nu kalder det, vi har fundet ud af det med navnene (tror vi nok – Gud må hjælpe os, hvis vi får et barn for vi bliver aldrig enige), vi snakker blomster med dekorationsmesteren (min mor), og der planlægges polterabender (tror jeg nok)… Nårh ja og nu er Pinterest sat på pause for en stund for jeg kan ikke rigtig overskue flere gode idéer.

Next step er prøveopsætning af hår og make-up – var i Lilly i går og finde mit hårpynt og om et par weekender er det så prøvning af brudekjole (den første og forhåbentligt den eneste). Det er en kende angstprovokerende syntes jeg men det er nok fordi man ikke aner hvordan det fungerer og hvad man vil have inden man står i kjolerne… Min mor og min søster skal med på tur til kjoleprøvningen og det kan også blive en oplevelse i sig selv, det fortæller jeg meget mere om næste gang når jeg forhåbentligt har fundet kjolen og er et par kilo lettere… Nu må jeg op og træne!

De bedste hilsner
Malou

 

Ps. Jeg glemte, at jeg var til bryllupsmesse i januar – det må jeg have fortrængt for det var ikke den bedste oplevelse. Jeg var ikke klar til at kigge på kjoler og det var ca. 90% af hele messen. Så bare et tip skulle du stå derude og tænke, det er en inspiration til hele brylluppet, eller har du fundet din kjole, så undersøg lige, hvilken messe det er du skal på inden. Jeg fik en rigtig god ting ud af det – jeg fandt ud af at kjolemoden i år SLET ikke er mig, så det betyder også jeg kunne sorterer en masse butikker fra i min søgning.

 

Læs også:

Bryllupsplanlægningen step 1 ud af ?